Børnefødselsdag
Hvis dit barn har fødevareallergi, kan du kontakte forældrene
til det barn, der har inviteret til fødselsdag, eller som du ved
skal dele noget ud i institutionen eller skolen, for at høre om
menuen.
Det er en god idé at give barnet en madkurv med, som indeholder det
samme, som de andre børn skal have, men fremstillet uden det, som
barnet er overfølsomt overfor.
Hvis fødselsdagsbarnets forældre gerne vil stå for maden, kan du
hjælpe dem ved at udpege produkter, som dit barn kan spise. Fortæl
dem også, at der er faldgruber, hvis de selv forsøger at læse sig
frem på varedeklarationer. Skriv evt. nogle relevante sider ud fra
denne hjemmeside og giv til forældrene, og aftal, hvem der sørger
for hvad.
Hvis det er nødvendigt, skal du desuden gøre opmærksom på risikoen
for, at arbejdsredskaber, hænder og bestik kan overføre små mængder
af det, som dit barn ikke kan tåle, fra én fødevare til en
anden.
Gør de voksne ved fødselsdagen specielt opmærksomme på, at de ikke
må byde barnet noget, som det ikke kan tåle. Et barn vil ofte i god
tro tage imod det, de voksne tilbyder. Det kan lyde indlysende, men
erfaringen viser, at det er vigtigt at sige det.
Læg lidt kage, slik, is eller lignende, som dit barn kan tåle, i
institutionen, dagplejen eller skolen, så der er også er noget til
dit barn ved uventede festlige lejligheder.