Diætvejledning
Hvis du eller dit barn skal udelukke ernæringsmæssigt vigtige
fødevarer af kosten, fx mælk eller hvede, bør du tale med lægen, om
kosten indeholder nok af de nødvendige næringsstoffer.
Det kan desuden være en god idé at få hjælp hos en klinisk diætist
til at sammensætte en sund kost. Det er særligt vigtigt, når det
drejer sig om børn, fordi deres vækst og udvikling kræver, at de
får energi nok og tilstrækkeligt med vitaminer og andre
næringsstoffer.
Får du kontrolleret din overfølsomhed på sygehuset, kan du få en
henvisning til en klinisk diætist.
Hvis du ikke har kontakt med hospitalssystemet, afhænger
mulighederne for at få diætvejledning af det amt, du bor i. Spørg i
amtet eller hos den praktiserende læge.
Du kan også kontakte en privatpraktiserende klinisk diætist.
Foreningen af Kliniske Diætister kan oplyse adresser. Du skal selv
betale for besøget hos den privatpraktiserende kliniske diætist –
der er ikke tilskud fra det offentlige.