Allergien, der blev væk - næsten
Interview med Martin Rasmussen, 37 år, Kastrup
Når Martins fødevareallergi viser sig som overfølsomhed over for
nødder og stenfrugter, skyldes det i virkeligheden, at han ikke kan
tåle birkepollen. Der er nemlig tale om en krydsreaktion, som ikke
er ualmindelig.
Martin Rasmussens pollenallergi startede allerede, da han var i
8-10 års alderen og var i mange år meget generende og voldsom.
Dengang havde han aldrig troet, at han med tiden skulle komme til
at bo på landet omgivet af hunde, heste, hø og halm. Men det gør
han faktisk i dag i en alder af 37 år. Og hvor det før i tiden var
nødvendigt for ham at tage medicin flere gange om dagen, kan han nu
nøjes med to-tre gange om ugen i højsæsonen.
- Der var en speciallæge, som fortalte mig, at hvis man er født med
allergien, eller får den inden puberteten, bliver den ofte mere
tålelig med årene. Men får man den efter puberteten, bliver den for
det meste hængende, siger Martin Rasmussen.
- Jeg havde det virkelig slemt som barn og kunne fx slet ikke tåle
at være i nærheden af græs. Jeg blev allergivaccineret, efter at
det var konstateret ved en priktest, at jeg havde allergi over for
græs, hassel og birk. I begyndelsen fik jeg indsprøjtninger hver
uge, så hver fjerde og til sidst hver ottende uge gennem i alt tre
år. Det hjalp noget, tog brodden lidt af, men jeg var stadig nødt
til at tage medicin.
Allergien er noget, der flyder i den mandlige del af familien, og
Martin mener at have arvet sin fra faderen. Broderen udviklede
allergi, da han på et tidspunkt fik "overdosis af kat", mens han
boede sammen med en katteejer:
- Med birk og hassel om foråret og græs hele sommeren var jeg jo,
om man så må sige, dækket ind en god del af sæsonen, siger Martin
Rasmussen. Dertil kom en voldsom reaktion over for hyld og for
diverse dyrehår, så et lille marsvin måtte bortadopteres til en
andet familiemedlem.
Ekstrem tør i munden
Fødevareallergien har derimod hele tiden været og er
stadig meget lettere.
- Jeg elsker ferskner, men må se i øjnene, at jeg ikke kan tåle
hverken dem eller andre stenfrugter. Det ytrer sig som en ekstrem
tørhed i munden, og jeg mener virkelig ekstrem, selv litervis af
vand gør ingen forskel. Jo nærmere jeg kommer stenen i frugten, jo
værre bliver det.
- Men stille og roligt er det hele altså blevet bedre. Min far har
altid sagt, at jeg kunne glæde mig til at runde de fyrre. Nu nærmer
jeg mig jo, og jeg er i stand til at leve på landet blandt alle de
ting, jeg ikke har kunnet tåle. Jeg smider hø på høloftet og har
både hund og hest. Vel at mærke en langhåret hund, for det er
nemlig hudskællene i de korthårede, der giver mig reaktioner. Og
ved jeg, at skal jeg et eller andet, der kan fremprovokere
allergien, så klarer jeg det med medicin, slutter Martin
Rasmussen.