Påvirket af gluten-intolerans næsten hele livet
Interview med Richard Rasmussen, 59 år, Hornum
Cøliaki er det medicinske navn for overfølsomhed over for gluten.
Ca. 5.000 danskere har cøliaki, og tilsyneladende bliver der flere
og flere.
Hvis man har cøliaki, kan man ikke tåle mel fra hvede, rug, byg og
måske heller ikke havre. Gluten-proteinet i melet irriterer og
ødelægger tarmslimhinden i en grad, så man ikke kan optage vigtige
næringsstoffer og risikerer at blive alvorlig syg.
Cøliaki kan være vanskelig at opdage på grund af milde eller
atypiske symptomer. Det er forklaringen på, at mange mennesker
lever med en dårlig livskvalitet i mange år, før diagnosen bliver
stillet.
Sådan har det været for Richard Rasmussen. Han er i dag 59 år, og
først sidste år fandt lægerne ud af, at han har cøliaki og måske
har haft det en stor del af sit liv.
At han overhovedet kan glæde sig over endelig at have fået et godt
liv nu, skyldes at hans kone nærmest trak ham med til
lægen, med en depression, der havde varet i flere år.
Var vokset nedad
- Lægen så på mig og spurgte, om jeg ikke var blevet
mindre, og det måtte jeg bekræfte. Syv centimeter siden sessionen.
Lægen var sikker på, at jeg havde knogleskørhed, så jeg røg på
sygehuset, fik taget blodprøver, blev mineralscannet og fik
diagnosen: Udtalt knogleskørhed.
- Overlægen var imidlertid ikke tilfreds med det. Han ville vide,
hvorfor jeg havde fået knogleskørhed, som jo ikke er så almindelig
hos mænd, så jeg blev testet yderligere og fik at vide, at jeg
manglede alle sporstoffer, D-vitamin og et bestemt
skjoldbruskirtelhormon. Jeg fik taget en vævsprøve fra tyndtarmen,
og det viste sig, at jeg havde cøliaki.
- Mærkeligt nok, at ingen fandt ud af det noget før. For jeg er
gået til læge med de samme symptomer flere gange tidligere, og både
sidst i trediverne og sidst i fyrrerne er jeg blevet undersøgt med
blodprøver og det hele. For i virkeligheden har jeg været lidt
skvattet, tynd og bleg hele livet. Jeg fik piskefløde som barn for
at blive fedet op, har altid haft meget dårlig mave og en lav
blodprocent, siden jeg var 30.
- Og så frøs jeg altid. Vi var nødt til at have op til 25 grader i
stuen, og jeg kunne kun sove, hvis der var 22 grader i
soveværelset, og cøliakien har også påvirket både energi og
humør.
Kostomlægning
- Efter at de fandt ud af, hvad jeg fejlede, har jeg taget 15 kg
på, og jeg har fået det godt både fysisk og psykisk. Kuren er en
total kostomlægning. Jeg må ikke få nogen form for brød, spagetti,
opbagte sovse eller andet, der kan indeholde gluten. Men min kone
er meget kreativ til at finde på alternativer, så nu spiser jeg fx
riskager, hjemmelavede roulader og lagkage bagt med majsmel,
rismel, HUSK-fiber (loppefrøskaller), boghvedemel eller
kartoffelmel.
- Men der gemmer sig også gluten i mange købeprodukter, uden at man
lige kan vide det. Fx visse former for sennep og ketchup, så vi
læser flittigt indholdsdeklarationer, og min kone er tit i dialog
med producenterne. Hvis jeg ved et uheld kommer til at få gluten,
får jeg nemlig ingen reaktion umiddelbart. Men dagen efter kan jeg
tilbringe det meste af tiden på toilettet med en mavepine uden
lige.
At der er en sammenhæng mellem knogleskørheden og cøliakien er
lægerne ikke i tvivl om. De mener, at knogleskørheden er kommet,
fordi jeg ikke har kunnet optage kalk og D-vitamin nok. Og at jeg
ikke kan optage kalk skyldes en ødelagt tarm - forårsaget af
cøliakien, fortæller Richard Rasmussen, der ifølge de seneste
undersøgelser er ved at genopbygge sin knoglemasse igen takket være
kalktilskud og kostomlægning.
- Det var meget overraskende og den bedste nyhed, jeg nogensinde
har fået, siger Richard Rasmussen, der er dybt taknemmelig for at
have fået det bedre, men måske godt kunne have tænkt sig, at det
var sket lidt før i livet.