Diæt og provokation

En priktest eller blodprøve er ikke nok til at stille diagnosen.

Ved fødevareallergi kan man have falsk positive resultater ved priktesten eller blodprøven. Fx har mange med græspollenallergi en positiv reaktion for hvede og andre kornprodukter, når man undersøger blodprøven, men de har ingen symptomer, når de spiser hvede. De behøver derfor ikke at undgå hvede i maden.

Omvendt kan det ske, at man får symptomer, når man spiser fødevaren, selv om allergitesten er negativ.

I begge tilfælde er det resultaterne fra diætperioden og den efterfølgende provokation, som viser, om man er overfølsom eller ej.

Diæt
Inden barnet går på diæt, vil lægen måske bede dig om at registrere barnets symptomer i en periode, mens det spiser en normal kost.

I diætperioden, som varer ca. 2 uger, skal barnet derimod lade være med at spise de mistænkte fødevarer, men du skal registrere, om barnet har symptomer, og hvor alvorlige de er. I denne periode skulle barnet gerne blive symptomfri eller i hvert fald blive fri for en væsentlig del af sine symptomer.

Provokation
Efter diætperioden er det muligt at foretage en provokation, hvor barnet under observation skal indtage de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer igen.

Hvis barnet får symptomer igen, når det spiser den mistænkte fødevare under provokationen, er det overfølsomt og skal undgå fødevaren. Får det ingen symptomer ved provokationen, kan det fortsætte med at spise fødevaren.

Provokationen bør altid foretages i samarbejde med en læge, så du kan få en objektiv og faglig vurdering af symptomerne, og så barnet kan blive sat i behandling, hvis det skulle være nødvendigt.

Der er forskellige principper for, hvordan fødevareprovokationer
gennemføres.

Åben provokation
Der kan foretages en åben provokation, hvor barnet ved, at det nu skal spise det, som det måske ikke kan tåle. Denne metode bruges hovedsageligt til små børn, som ikke forventer en bestemt reaktion. At man ved, hvad det er man spiser, kan nemlig være nok til, at symptomerne opstår.

Blindet provokation
Til større børn er det bedst at anvende de såkaldt blindede provokationer, hvor barnet og måske også den, der står for undersøgelsen ikke ved, hvad det får at spise. Når ingen af dem ved det, taler man om en dobbelt blindet provokation.

Barnet skal provokeres igen
Småbørn vil ofte få foretaget en ny provokation hver 6.-12. måned. Større børn vurderes kun på ny med års mellemrum. Det skyldes, at de sjældnere bliver fri for deres fødevareallergi.

Det kan være svært at forstå, hvorfor der skal foretages en ny provokation, hvis man endelig har fundet årsagen til symptomerne, og barnet nu er fri for symptomer. Men overfølsomheden kan forsvinde igen, især i barnealderen.

Hvis dit barn igen tåler fødevaren, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som kan være med til at besværliggøre hverdagen og måske øge risikoen for fejlernæring.

Pollenallergi og mad
Når det drejer sig om mistanke om allergi over for fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er det sjældent nødvendigt at foretage en provokation. Her er sygehistorien som oftest klar.