1-3 år
Dit barn spiser nu den samme slags mad som resten af familien,
men uden mælk.
Mælk og modermælkserstatninger er en god kilde til den energi, små
børn har brug for. Derfor anbefales det, at børn med mælkeallergi
fortsat får højt-hydrolyseret modermælkserstatning i 1- til
3-årsalderen, og gerne længere.
Hvis du ikke har mulighed for at give dit mælkeallergiske barn
højt-hydrolyseret modermælkserstatning, fx fordi barnet ikke kan
lide produktet, kræver det særlig opmærksomhed at sikre, at dit
barn får næringsstoffer nok. Tal med din læge om det og om
mulighederne for at blive henvist til en klinisk diætist.
Tilskud af vitaminer og mineraler
Mælk er normalt en vigtig kilde til vitaminer og mineraler,
specielt kalk. Når dit barn ikke længere får modermælk eller
højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skalskal det have et
kalktilskud pa 500 mg
kalcium dagligt. Det kan også være hensigtsmæssigt at
give barnet en multivitaminpille, hvis kosten er ensidig.
Kalktilskud findes som tabletter og brusetabletter. Vær opmærksom
på, at børn tidligst kan indtage tabletter fra 1½-årsalderen. Før
denne alder er der risiko for, at barnet får tabletten galt i
halsen.