Kostråd

Nyopdaget cøliaki
Cøliaki er en permanent tilstand, og den glutenfri mad skal derfor spises hele livet.

Det kan tage år, før tyndtarmen er normal. Derfor skal man være tålmodig og ikke miste modet, selvom symptomer ikke forsvinder helt på en glutenfri diæt.

Kosttilskud
Så længe tarmen ikke er normal, kan den ikke optage alle næringsstoffer fuldt ud. Derfor kan man have behov for specielle tilskud, fx af B12-vitamin. Tal med lægen, om du evt. har behov for kosttilskud.

Melblandinger
De fleste kan tåle brød lavet af melblandinger baseret på glutenfri hvedestivelse, men nogle kan ikke.

Brug for at tage på?
Hvis man mod sin vilje har tabt i vægt, inden diagnosen blev stillet, bør man spise mad, der er særligt rig på energi (kalorier/kiloJoule), protein, vitaminer og mineraler, indtil vægten igen er normal.

Mælk
Får man mavesmerter og diarré af mælk, kan man blive nødt til at nedsætte forbruget eller helt undgå mælk i nogle uger eller eventuelt nogle få måneder. Årsagen kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker (laktose). Man kan fortsat spise ost og evt. syrnede mælkeprodukter. En anden mulighed er at købe laktase på apoteket, som kan tilsættes mælken, så mælkesukkeret nedbrydes.

Hvornår virker diæten?
Hos de fleste børn bør virkningen af den glutenfri mad kunne mærkes i løbet af nogle uger, både humørmæssigt og på afføringen.

Hos voksne tager det snarere måneder. Efter nogle måneders behandling ses også en virkning på børns vækst.

Ved hudsygdommen dermatitis herpetiformis går der længere tid, før effekten af diætbehandlingen mærkes.

Spis varieret
Rug og hvede er gode kilder til B-vitamin, E-vitamin, calcium og jern i en typisk dansk kost. De glutenfri produkter fremstillet af fx stivelse har sjældent det samme næringsindhold som almindeligt rugbrød, franskbrød, pasta osv. For at dække kroppens behov er det derfor særligt vigtigt, at man sørger for, at den øvrige kost er varieret sammensat. Tal jævnligt med lægen eller en klinisk diætist om sammensætningen af kosten og eventuelt tilskud af vitaminer og mineraler.

Gode råd om glutenfri mad

• Glutenfrit brød fremstillet af stivelse har sjældent det samme næringsindhold som almindeligt brød. Vær derfor opmærksom på, at den øvrige kost er varieret.
• Indholdet af fibre i den glutenfri kost er ofte lavt. Vælg derfor fiberrige madvarer som fx frugt og grønt, bælgfrugter, kartofler, brune ris og havre - læs mere om havre side 10. Det er desuden en god idé at tilsætte hjemmebagt brød fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, kartoffelfibre, ærtefibre, loppefrøskaller og lignende.
• Følsomheden over for små mængder gluten er forskellig fra person til person. Selv om ens krop måske ikke umiddelbart reagerer på det, bør man ikke udelukkende basere sin kost på hvedestivelse, men også benytte produkter, som er naturligt fri for gluten, og som er rige på fibre.
• Hvis du er træt og synes, at den nye tilværelse med diætbehandlet cøliaki hos dig selv eller i familien virker uoverkommelig, skal du ikke bruge energien på opskrifter og hjemmebag, men købe færdigbagt glutenfrit brød.
• Glutenfrit brød er ikke en absolut nødvendighed. Har du mulighed for at spise varm mad to gange om dagen, kan brød let erstattes med kartofler, ris m.v.
• "Øvelse gør mester" – også når det gælder om at bage glutenfri brød og kager.
• Spis brød i tykke skiver.
• Riskiks og knækbrød vejer mindre og indeholder bl.a. af den grund mindre kostfibre og energi. Derfor bør disse brødtyper ikke i længden bruges som erstatning for det grove brød. Især børn må ikke leve af riskiks og knækbrød alene – de skal have mere energi i deres kost.
• Ved at spise og drikke energirigt og spise mange regelmæssige måltider hver dag, kan man få sin vægt til at stige, hvis det er nødvendigt.
• Forældre til børn med cøliaki bør smage på den glutenfri mad og følge med i om barnet kan lide maden. Det kan være svært i starten.

Diætvejledning
En person med cøliaki, som følges af sygehuset, kan få en henvisning til en klinisk diætist, men ellers afhænger mulighederne for at få diætvejledning af det amt, man bor i. Det er derfor en god idé at forhøre sig nærmere i amtet eller hos den praktiserende læge.

Man kan også kontakte en privatpraktiserende klinisk diætist. Foreningen af Kliniske Diætister kan oplyse adresser. Man skal selv betale for besøg hos den privatpraktiserende kliniske diætist. Der er ikke tilskud fra det offentlige, men nogle private sygeforsikringer giver tilskud.

Kosten hos personer, som har haft cøliaki længe, indeholder ofte for få fibre og vitaminer. Derfor kan det anbefales, at man af og til kontakter en klinisk diætist, også selv om ens diæt tilsyneladende er rigtigt sammensat.

Glutenfri kost er dyrere
Glutenfrit brød og mel er betydeligt dyrere end tilsvarende normale brød- og meltyper. Derfor har man mulighed for at søge om støtte til den nødvendige merudgift, som den glutenfri diæt medfører.

Børn
Børn under 18 år får altid økonomisk støtte til indkøb af glutenfri kost i henhold til "Lov om social service" § 28. Familien skal selv søge om at få tilskud.

§ 29 i "Lov om social service" handler om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning og pleje af et barn med handicap eller en kronisk lidelse. Her kan evt. også være mulighed for at få støtte.

Voksne
Voksne kan søge støtte til glutenfri kost efter "Lov om social service" § 84. Pensionister kan evt. søge støtte som et personligt tillæg.