Priktest og blodprøve

Priktest og blodprøver kan bruges til at støtte en formodning om fødevareallergi. Der findes derimod ingen anerkendte test, der kan påvise ikke-allergisk fødevare-overfølsomhed.

I begge tilfælde kan en sikker diagnose kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med en diætperiode og en provokation. Under diæten skal man undgå de mistænke fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal man igen spise dem.

Priktest
Undersøgelsen foregår ved, at du får sat et stykke tape med en række tal på underarmen. Ud for hvert tal sættes en dråbe med udtræk af forskellige allergifremkaldende stoffer. Af og til bruger man også friske madvarer til undersøgelsen.

Når alle dråberne er sat, prikkes et lille hul i huden gennem dråberne. Efter ca. 10 minutter aflæser man reaktionen. Hvis du reagerer, kommer der en lille hævelse, som klør.

Det er muligt at prikteste børn allerede fra fødslen, men det kræver erfaring at kunne aflæse og vurdere allergiundersøgelser af spædbørn.

Blodprøve
I en blodprøve kan man måle allergiantistofferne. Antistof og allergen passer til hinanden som nøglen til en lås. Blodprøven fortæller derfor, om der er antistoffer over for præcist det allergen, der undersøges for.

Falske resultater
Ved fødevareallergi kan man dog have falsk positive resultater ved priktesten eller blodprøven. Fx har mange med græspollenallergi en positiv reaktion, når de testes for hvede og andre kornprodukter, men de har ingen symptomer, når de spiser kornprodukter. De behøver derfor ikke at undgå kornprodukter i maden.

Omvendt kan det ske, at man får symptomer, når man spiser fødevaren, selv om allergitesten var negativ.

I begge tilfælde er det resultaterne fra diætperioden og den efterfølgende provokation, som viser, om man er overfølsomhed eller ej.