Andre måder at stille diagnosen?
Diagnosen fødevareoverfølsomhed kan kun stilles ved at
sammeholde resultaterne af diæten og provokationen med
sygehistorien og undersøgelserne.
Der findes læger og alternative behandlere, som stiller diagnosen
på andre måder. Der er ikke videnskabelig dokumentation, der
støtter brugen af disse metoder. Det kan betyde, at du får en
forkert diagnose.
Prisen for den type undersøgelser kan være meget høj, og der ydes
ikke tilskud til undersøgelserne, fordi metoderne ikke er
videnskabeligt dokumenterede.