Hvordan stilles diagnosen?
En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde
sygehistorie og undersøgelser med resultaterne af en diætperiode og
en provokation. Under diæten skal du undgå de mistænke fødevarer
eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal du igen spise
dem.
Ved både fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed
vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende
tilbage, når der foretages en provokation.
Fødevareallergi
Ved fødevareallergi kan kroppens immunforsvar danne antistoffer
(IgE) mod bestemte proteiner (allergener) i de fødevarer, man ikke
kan tåle.
Denne allergiske reaktion kan påvises ved priktest og blodprøver.
Allergitesten kan bruges til at støtte en formodning om allergi,
men en positiv allergitest er ikke nok til at stille diagnosen.
Ikke-allergisk overfølsomhed
Der findes ingen anerkendte hudtest eller blodprøver, der kan
påvise den ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed, fordi kroppen
ikke danner antistoffer eller andet, som kan måles. Derfor kan
diagnosen kun stilles ved at sammeholde sygehistorien med
symptomerne under diæten og provokationen.
Hvorfor er det nødvendigt at få en diagnose?
Du bør kontakte lægen ved mistanke om overfølsomhed over for mad
for at udelukke, at symptomerne skyldes en anden sygdom.
En korrekt diagnose er også vigtig for at undgå fejlernæring og
unødigt besvær i hverdagen, hvis din mistanke er forkert.
Hvis du ønsker at søge om økonomisk tilskud fra kommunen til
merudgifterne i forbindelse med en diæt, er det en forudsætning, at
en læge har dokumenteret, at du er overfølsom.
Hvor bliver man undersøgt?
Langt de fleste mennesker med fødevareoverfølsomhed kan undersøges
og behandles hos den praktiserende læge. Men er der behov for
særlige kontrollerede undersøgelser eller supplerende behandling,
foregår det normalt på en specialafdeling eller hos en speciallæge
med særlig viden om allergiske sygdomme.
Hvornår kan diagnosen stilles?
Børn kan undersøges for allergi, fra de er helt små.
Et barn kan godt have fødevareallergi, uden at man på det
pågældende tidspunkt kan måle antistoffer i blodet eller ved en
priktest. Derfor er det afgørende, når diagnosen skal stilles, at
man gennemfører en diætperiode og efterfølgende får fortaget en
provokation i samarbejde med lægen.