Hvad er overfølsomhed over for mad?
Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser
bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk helt
almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne.
For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal
symptomerne
- optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle
- forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise
fødevaren, og
- komme tilbage, når man spiser fødevaren igen.
Overfølsomhed over for mad inddeles i fødevareallergi og
ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Fødevareallergi
Ved fødevareallergi påvirker bestemte proteiner
(allergener) i fødevarerne kroppens immunsystem. Kroppen kan
reagere ved at danne allergi-antistoffet IgE. Antistoffet retter
sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk overfor. I sjældne
tilfælde dannes ikke IgE, men allergien udløses på en anden måde.
Det er sygdommen cøliaki et eksempel på - selvom cøliaki normalt
ikke betragtes som en allergisk sygdom.
Når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, opstår der en
allergisk reaktion med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud,
mave-tarmkanal eller hjerte-karsystem. Der er oftest symptomer fra
to eller flere organer.
Det er forskelligt hvor meget af allergenet, der skal til for at
fremkalde symptomer, men i nogle tilfælde kan selv meget små
mængder udløse voldsomme symptomer.
Allergiantistoffet måles ved en allergitest - enten en blodprøve
eller en test på huden, den såkaldte priktest. Andre test, fx
lappetest på huden, anvendes i sjældne tilfælde til at undersøge
for andre allergiske mekanismer.
Allergitesten er dog ikke nok til at stille den endelige
diagnose.
Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed
Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed sker der ikke nogen
allergisk reaktion i kroppen. Reaktionen kan derfor ikke måles ved
en allergitest.
Som regel er symptomerne ved den ikke-allergiske
fødevareoverfølsomhed mildere og kommer senere end ved
fødevareallergi, og man skal ofte spise mere af fødevaren, før der
kommer symptomer. Men man kan ikke ud fra symptomerne skelne mellem
fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er oftest en
ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed ligesom overfølsomhed over for
mælkesukker. Nogle af de sygdomme, som hører under ikke-allergisk
fødevareoverfølsomhed, blev tidligere kaldt intolerans.
Diagnosen
En blodprøve eller en priktest på huden kan kun bruges til at
støtte en formodning om allergi, men er aldrig nok til at stille
diagnosen ved fødevareoverfølsomhed. Den kan først stilles endeligt
ved at sammenholde sygehistorie og test med en diætperiode og en
provokation. Under diæten må man ikke spise de mistænkte fødevarer.
Ved den efterfølgende provokation skal man spise dem igen.
Ved både fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed
vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende
tilbage, når der foretages en provokation.
Kontaktallergi og mad
Kontaktallergi kan opstå, når kemiske stoffer kommer i kontakt med
huden. Kontaktallergien viser sig som eksem på huden. Nikkelallergi
er et eksempel på kontaktallergi.
Har man kontaktallergi over for, fx nikkel, kan man i sjældne
tilfælde risikere, at hudsymptomerne blusser op, hvis man spiser
mad, der indeholder nikkel i tilstrækkeligt store mængder.