Latex-allergi og mad
Latex (naturgummi-latex) udvindes af saften fra gummitræet
(Hevea brasiliensis). Latex bruges især til fremstilling af
gummihandsker, katetre og andre engangsmaterialer. Også balloner og
kondomer er lavet af latex.
Man kan reagere allergisk over for latex. Det er rester af
proteiner i latex-produkterne, man reagerer på. Symptomerne ved
latex-allergi er typisk nældefeber, astma og høfeber.
Ligesom der findes krydsreaktioner mellem pollen og fødevarer, kan
der forekomme krydsreaktioner mellem planteproteinerne i latex og
proteinerne i fødevarer.
Banan, avocado og kiwi giver hyppigst symptomer, men også papaya,
figen, kartoffel, tomat og kastanje kan være årsag til
krydsreaktioner. 30-80 procent af alle med latex-allergi får
symptomer, når de spiser en eller flere af disse fødevarer.