Gå til forsidenGå til forsidenGå til hjemmesiden Alt om kost

15. december 2009

Allergi over for frugt, grønt og krydderier

Ved pollenallergi og latex-allergi kan man få allergiske symptomer, når man spiser visse frugter, grøntsager, krydderier og nødder. Det kaldes krydsreaktioner.

Lister over fødevarer
Herunder er der lister over fødevarer, som kan krydsreagere med pollen eller latex. Under overskrifterne birkepollen, græspollen og bynkepollen samt latex kan du se, hvilke fødevarer der kan give symptomer.


Listerne er ikke forbudslister, men kan bruges som en vejledning i, hvilke fødevarer du skal være opmærksom på. Det er sjældent, at man får symptomer fra alle de fødevarer, der står opført under hver hovedgruppe. Du kan derfor godt spise de frugter og grøntsager, der ikke giver dig symptomer, også selvom de står på listen. Desuden kan du komme ud for at reagere på fødevarer, som ikke står på listen.


Råt og kogt
De fleste med pollenallergi kan bedre tåle fødevarerne, når de er blevet kogt, bagt eller stegt. Får du symptomer af rå selleri og nødder, kan du dog opleve også at have problemer med de to fødevarer, når de er varmebehandlede. Du må prøve dig frem, medmindre du har oplevet meget kraftige reaktioner. Da bør du tale med lægen.


Birkepollen
Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved birkepollenallergi og ved allergi over for el, elm og hassel

Frugter Grønsager Nødder
Abrikos Gulerod Hasselnød 
Blomme  Kartoffel  Jordnød/Peanut 
Fersken  Tomat  Mandel 
Kirsebær  Peberfrugt  Paranød 
Kiwi Selleri (knold- og blad- Valnød
Nektarin    
Pære    
Æble     


Græspollen

Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved græspollenallergi.

Frugter  Grøntsager  Nødder 
Appelsin  Tomat  Jordnød/Peanut
Melon Ært   

Bynkepollen
Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved bynkepollenallergi

Frugter  Grøntsager  Nødder 
Melon  Grøn peber  Jordnød/peanut 
Solsikkekerner  Pastinak   
  Gulerod   
  Persillerod   
   Selleri (knold- og blad-)    

Krydderier og krydderurter
Krydderier og krydderurter, som kan give allergiske reaktioner ved pollenallergi.

Anis  Karry  Merian 
Basilikum  Koriander  Oregano 
Dild  Kommen  Paprika 
Estragon  Løvstikke  Peber (sort, hvid og grøn) 
Fennikel  Malurt  Timian 

Krydderier og krydderurter kan give symptomer, hvis man er allergisk over for selleri og samtidig er allergisk over for bynkepollen eller birkepollen. Reaktioner over for krydderier og krydderurter forekommer sjældent.


Honning, kamillete og helsekost
Ved pollenallergi kan man i sjældne tilfælde få symptomer af at spise eller drikke noget, der indeholder pollen.


Honning, kamillete og nogle helsekostprodukter og naturlægemidler, som fx propolis kan indeholde pollen.

Pollen i fødevarer fremgår ikke af varedeklarationen.


Eksotiske frugter og grøntsager
Nogle mennesker med pollenallergi får uventet symptomer, når de spiser rå eksotiske frugter og grøntsager, fx på rejser. Hvis du normalt har kraftige reaktioner på mad, er det en god idé at nøjes med små bidder af frugter og grøntsager, indtil du ved, om du kan tåle dem.


Latex-allergi
Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved latex-allergi:

Frugter  Grøntsager 
Avocado  Kartoffel 
Banan Tomat
Figen   
Kastanje   
Kiwi   
Papaya   



Content