Andre fødevarer
Sukker
Man kan ikke være allergisk over for hvidt sukker. Hvidt sukker
er et meget forarbejdet produkt, som udelukkende består af
kulhydrater. Der skal være proteiner i en fødevare, for at den kan
fremkalde allergi.
At man undertiden hører, at sukker er årsag til allergi, skyldes
enten, at man ikke har fået stillet en korrekt diagnose, eller at
sukkeret indgår i produkter, som indeholder noget andet, man ikke
kan tåle. Hvis sukkeret ikke er fuldstændig raffineret, kan man
desuden være overfølsom over for rester af den råvare, som sukkeret
er lavet af. Det kunne fx være tilfældet med sukker fremstillet af
sukkerrør.
Nogle eskimoer mangler enzymet sukrase-isomaltase i tarmen. Det
betyder, at de ikke kan optage sukker. Symptomerne kan være
mavesmerter og diarré. Tilstanden kaldes sukrose-malabsorption. Den
viser sig fra fødslen, men er særdeles sjælden.
Gær
Overfølsomhed over for gær er meget sjælden, og man kan stille
spørgsmålstegn ved, om det overhovedet findes.
Hvis du ønsker at bage uden gær, kan du i stedet bruge
bagepulver (3 tsk. Bagepulver i stedet for 50 g. gær) eller
opskrifter baseret på fx honning-salthævning.