Gå til forsidenGå til forsidenGå til hjemmesiden Alt om kost

15. december 2009

Allergi over for hvede og andet korn

Det er mest almindeligt kun at have allergi over for én kornsort – oftest hvede. Men man kan også være allergisk over for rug og i meget sjældne tilfælde over for havre, majs, hirse, ris eller boghvede.


Cøliaki (overfølsomhed over for gluten)

Allergi over for kornprodukter forveksles af og til med sygdommen cøliaki. Ved cøliaki ødelægges slimhinden i tarmen af proteinet gluten, som findes i både hvede, rug og byg.


Hos børn er symptomerne tynd afføring, oppustet mave og dårlig trivsel. Hos voksne kan symptomerne være mindre udtalte og præget af rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og dårlig trivsel.


Du kan læse mere om cøliaki her på hjemmesiden  - se linket i højre side.


Græspollenallergi og hvede
Nogle gange får mennesker med græspollenallergi at vide, at allergitesten viser, at de også har allergi over for hvede og andre kornsorter.


Det kan skyldes, at proteinerne i græs og hvede ligner hinanden, så de giver det samme testresultat. Hvis man ikke har symptomer, når man spiser hvede, er der dog ingen grund til at holde diæt.



Content