Valg af mad ved allergi over for mælk

Her får du nogle gode råd om, hvad du kan bruge som erstatning for mælk til små børn og til større børn og voksne.

Desuden kan du læse om, hvilke fødevarer du skal passe på, hvis du eller dit barn ikke kan tåle mælk.

Modermælk og modermælkserstatning til børn
i 0-3 årsalderen
Ernæringsmæssigt er mælk vores vigtigste kilde til kalk, som er knoglernes byggesten. Desuden er mælk og mælkeprodukter vigtige energikilder i små børns kost.

Modermælk
Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn, og selv om dit spædbarn har fået konstateret mælkeallergi, kan du i langt de fleste tilfælde fortsat amme barnet.

Kun i meget sjældne tilfælde kan børn med mælkeallergi reagere på komælksprotein i modermælken. I den situation kan det være nødvendigt, at moderen efter aftale med lægen kommer på mælkefri diæt.

Højt-hydrolyseret modermælkserstatning
Hvis du ikke ammer eller ikke har mælk nok, skal dit spædbarn i stedet for almindelig modermælkserstatning have højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Op til 3-årsalderen og gerne længere bør børn med mælkeallergi i stedet for mælk fortsat få højt-hydrolyseret modermælkserstatning for at dække behovet for energi, kalk og andre næringsstoffer.

Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate®) kan bruges til de ganske få børn, der heller ikke tåler højt-hydrolyseret modermælkserstatning.

Hvis du ikke har mulighed for at give dit mælkeallergiske barn højt-hydrolyseret modermælkserstatning, fx fordi barnet ikke kan lide produktet, kræver det særlig opmærksomhed at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok. Tal med din læge om det og om mulighederne for at blive henvist  til en klinisk diætist.

Modermælkerstatning af soja
Børn under 1-2 år bør ikke få modermælkserstatning lavet af soja, fordi der er risiko for, at de også udvikler allergi over for soja.

Tilskud af kalk m.m.
Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal det have en multivitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Kalktilskud findes som tabletter og brusetabletter. Børn må tidligst få tabletter fra 1½-årsalderen. Før denne alder er der risiko for, at de får tabletten galt i halsen.

Mælkeerstatning til større børn og voksne
Du kan fortsætte med at bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller skifte til den modermælkserstatning baseret på soja.

Du kan også inkludere sojadrik i kosten. Nogle typer sojadrik
indeholder ligeså meget kalk som komælk  -  læs
varedeklarationen.

Hvis man ikke drikker modermælkserstatning eller en anden kalkrig mælkeerstatning, bør man tage et kalktilskud. Op til 9-årsalderen anbefales 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Børn fra 10 år og voksne anbefales 750 mg.

Uhomogeniseret mælk
Ved mælkeallergi reagerer man også allergisk på proteiner i uhomogeniseret mælk, da proteinerne ikke ændrer sig ved homogeniseringen. Homogenisering fordeler fedtet i mælken i mindre stykker, så det ikke klumper sig sammen i mælken.

Upasteuriseret mælk - rå mælk - stalddørsmælk
Ved mælkeallergi reagerer man også allergisk på proteinerne i upasteuriseret mælk. Ved pasteuriseringen varmes mælken op i kort tid. Det dræber eventuelt skadelige bakterier i mælken og påvirker kun en lille del af proteinerne.

Økologisk mælk
Proteinerne er ens i økologisk mælk og i almindelig mælk. Derfor reagerer en person med mælkeallergi også allergisk på proteinerne i økologisk mælk.

Mælk fra andre dyr
Proteinerne i ko-, gede- og fåremælk m.v. ligner hinanden. Når man er allergisk over for komælk, reagerer man derfor også allergisk på proteinerne i mælken fra fx ged, får og hest.

Mælkedrik
Mælkedrik med reduceret indhold af laktose (mælkesukker) kan ikke anvendes med mælkeallergi.

Sojadrik
Sojadrik indeholder ikke lige så mange næringsstoffer som modermælkserstatning. Sojadrik kan derfor ikke erstatte modermælkserstatning til børn under 2 år. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1-årsalderen.

Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i sojadrikken.

Risdrik, havredrik og kokosmælk
Ris- og havredrik samt kokosmælk indeholder ikke særligt mange næringsstoffer sammenlignet med modermælkserstatning og kan derfor ikke bruges i stedet for modermælkserstatning. Desuden indeholder kokosmælk meget af det usunde mættede fedt. Derfor bør disse produkter ikke bruges som erstatning for mælk, men de kan bruges i mindre i udstrækning i madlavningen, fx i sammenkogte retter eller sovs.

Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i ris- og havredrikken eller i kokosmælken.

Smør og margarine
Smør, Kærgården o.l. indeholder mælk. Også mange margariner og minariner indeholder mælk, men der findes flere mælkefri plantemargariner i butikkerne. Desuden kan du anvende planteolie i madlavningen.

Gedesmør kan ikke bruges ved mælkeallergi.

Flødeerstatning
Erlet er en flødeerstatning baseret på palmekerneolie. Den kan piskes til "flødeskum" eller bruges som basis i hjemmelavet is. Erlet kan fås i Metro og evt. også gennem den lokale bager.

Grød- og vællingprodukter
Mange vælling- og grødpulvere indeholder mælk og mælkeproteiner. Men der findes også enkelte uden mælk og mælkeproteiner, hvor der kan tilsættes højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller modermælk. Læs varedeklarationen.

Når du selv laver grød, mos o.l. til et barn med mælkeallergi, bør du bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller modermælk som erstatning for mælk i grøden og mosen for at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok.

Brød
Færdigbagt brød kan indeholde mælk, men der findes flere produkter uden. Desuden er der flere slags knækbrød og kiks uden mælk.

I hjemmebagt brød kan mælk erstattes af fx vand tilsat ½ tsk. olie eller smeltet mælkefri plantemargarine pr. dl vand.

Pålæg
Nogle bagere og slagtere sælger varer uden mælk. Også i supermarkedet kan du finde pålægsvarer, fx leverpostej, uden mælk.

Du kan desuden bruge rester fra middagsmaden, fx kylling, kalkun eller hamburgerryg. Frugtpålæg, banan i skiver o.l. kan også være alternativer.

Hele kødstykker som skinke kan være tilsat mælkeprotein.

Middagsretter
Færdige middagsretter, fx lasagne, panerede retter og fars, indeholder ofte mælk. Også pølser indeholder tit mælk.

Kartoffelmospulver kan indeholde mælk.

Sovs og dressing
Færdiglavede sovse og dressinger kan indeholde mælk.

I sammekogte retter, sovse o.l. kan mælk erstattes med vand, grøntsagsvand eller bouillon. Du kan desuden anvende højt-hydrolyseret modermælkserstatning, havredrik, risdrik eller kokosmælk. Fra 1- til 2-årsalderen kan sojadrik også bruges i madlavningen.

I stedet for fløde og cremefraiche kan blendede, kogte grøntsager være med til at give sovsen en tykkere konsistens.

Kager, desserter, slik, chokolade, snacks og is
En del kager, kiks og desserter indeholder mælk og fløde eller smør og margarine med mælk i.

Når du selv bager, kan du udskifte smør eller almindelig margarine med mælkefri plantemargarine eller olie. Mælk kan erstattes af vand eller frugtjuice.

Chokolade og karameller indeholder oftest mælk. Andre slags slik og snacks skaber sjældent problemer, fordi der findes mange varianter uden mælk. Tørret frugt kan være et godt alternativ.

Sorbet-is kan indeholde mælk, men fås uden.

Diverse
Bouillonterninger kan indeholde mælk.

Likør som Baileys indeholder mælk.

Kakaodrik indeholder ofte mælk.

Der findes flere sojaprodukter på markedet, som bl.a. kan købes i helsekostforretninger, fx produkter, der kan bruges i stedet for ost, cremefraiche og is. Disse produkter skal først bruges efter 1- til 2-årsalderen.