Benzoesyre, benzoater og parahydroxy-benzoater
E 210: Benzoesyre
E 211: Natriumbenzoat
E 212: Kaliumbenzoat
E 213: Calciumbenzoat
E 214: Ethyl-p-hydroxybenzoat
E 215: Ethyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt
E 216: Propyl-p-hydroxybenzoat
E 217: Propyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt
E 218: Methyl-p-hydroxybenzoat
E 219: Methyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt
Anvendelse
Benzoesyre og benzoater er nogle af de mest anvendte
konserveringsstoffer. De hæmmer væksten af gær- og skimmelsvampe og
kan også hæmme bakterievækst. Der må være mellem 200 og 2000 mg pr.
kg fødevare.
Natriumbenzoat er det mest anvendte. Det bruges også ved fx
hjemmesyltning, idet det findes i Atamon.
Parahydroxybenzoaterne bruges næppe meget, da de er svære at
opløse og kan give afsmag.
Forekomst
Det er tilladt at bruge benzoesyre og benzoater i en lang række
fødevarer. Herunder kan du se eksempler på det.
Benzoesyre og benzoater forekommer også naturligt. De eneste
frugter, der har et indhold af betydning, er tyttebær, tranebær og
multebær. De indeholder mellem ca. 600 og 2000 mg pr. kg.
Parahydroxybenzoaterne må bruges i fx slik og snacks, hvor der
må være op til 300 mg pr. kg.
Der skal en vis mængde benzoesyre eller benzoat til at udløse en
reaktion hos følsomme personer – sandsynligvis omkring 50 mg på én
gang.
Eksempler på fødevarer, hvor der må bruges benzoesyre og
benzoater
- Grøntsager i lage (eddike, olie eller salt).
- Marmelade og syltetøj, når produkterne ikke er sukkersyltede
(dvs. indeholder under 50 % sukker).
- Frugtgrød.
- Slik.
- Overfladebehandling af tørrede kødprodukter som fx pølser.
- Kogte rejer.
- Fiskevarer som fx marinerede sild og kaviar.
- Flydende ægprodukter.
- Dressinger, sovse og salater.
- Fødevarer til særlige medicinske formål.
- Slankekostprodukter.
- Kosttilskud.
- Læskedrikke, fx sodavand.
Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i en fødevare,
er det langt fra sikkert, at det faktisk er brugt. Læs derfor
ingredienslisten.
Mærkning
Benzoesyre, benzoater og parahydroxybenzoater har E-numrene E 210-E
219 og skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx
"Konserveringsstof: E 210" eller "Konserveringsstof:
Benzoesyre".
Karakteristiske symptomer
De generelle symptomer er beskrevet under punktet Overfølsomhed over
for tilsætningstoffer. Derudover kan benzoesyre give
nældefeber, hvis stoffet kommer i berøring med huden. Benzoesyre
kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en
prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når
de spiser mad konserveret med benzoesyre og benzoater.
Benzoesyre og acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre er et lægemiddel, der fx findes i
hovedpinetabletter som Magnyl, Kodimagnyl og Treo. Hos nogle
mennesker udløser det overfølsomhedssymptomer som fx astma.
Mennesker, der får symptomer af acetylsalicylsyre, skal være
opmærksomme på, at de muligvis også vil reagere på benzoesyre eller
benzoater. Læs mere om acetylsalicylsyre under Spørgsmål og svar om
fødevareallergi.