Gå til forsidenGå til forsidenGå til hjemmesiden Alt om kost

15. december 2009

Sorbinsyre og sorbat

E 200: Sorbinsyre
E 202: Kaliumsorbat
E 203: Calciumsorbat


Anvendelse
Sorbinsyre og sorbater hæmmer væksten af gær- og skimmelsvampe og visse bakterier. I vin bruges de til at hindre eftergæring, især i vine med højt sukkerindhold. Sorbinsyre og sorbater må anvendes i mængder på 200 mg pr. liter vin og mellem 300 mg og 2000 mg pr. kg fødevare.


Forekomst
Det er tilladt at bruge sorbinsyre og sorbater i en lang række fødevarer. Herunder kan du se eksempler på, hvor det er tilladt at bruge sorbinsyre og sorbater.


Eksempler på fødevarer, hvor der må bruges sorbinsyre og sorbater

  • De fødevarer, hvor der må anvendes benzoesyre og benzoater.
  • Overfladebehandling af oste.
  • Margarine, minarine o.l. 
  • Tørrede frugter.
  • Visse typer brød samt finere bagværk (fx kager).
  • Vin og frugtvin.
  • Snacks.


Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i
en fødevare, er det langt fra sikkert, at det faktisk
er brugt. Læs derfor ingredienslisten.


Mærkning

Sorbinsyre og sorbater har E-numrene E 200 og
E 202-E 203 og skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx "Konserveringsstof: E 200" eller "Konserveringsstof: Sorbinsyre".


Karakteristiske symptomer

De generelle symptomer er beskrevet under punktet Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer. Derudover kan sorbinsyre give nældefeber, hvis stoffet kommer i berøring med huden. Sorbinsyre kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når de spiser mad konserveret med sorbinsyre og sorbater.


Sorbinsyre anvendes også som konserveringsstof i kosmetik og lægemidler. Har man udviklet kontaktallergi over for sorbinsyre, kan man også få symptomer, når man spiser sorbinsyre.

 



Content

Relevant information