Gå til forsidenGå til forsidenGå til hjemmesiden Alt om kost

17. maj 2011

Mælk

Hvordan sikrer jeg, at min datter får kalk nok, når hun har mælkeallergi?
Mælk er normalt en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, specielt kalk. Når dit barn ikke længere får modermælk og/eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal det have et kalktilskud pa 500 mg kalcium dagligt. Det kan også være hensigtsmæssigt at give barnet en multivitaminpille, hvis kosten er ensidig.

Fra 10 år anbefales 750 mg kalcium. Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat.
 
Vær opmærksom på, at børn tidligst må få tabletter fra 1½-årsalderen. Før denne alder er der risiko for, at barnet kan få tabletter galt i halsen. Da mælk og modermælkserstatning er en god kilde til kalk og energi, bør børn med mælkeallergi få højt-hydrolyseret modermælkserstatning op til 3-årsalderen og gerne længere.
 
Jeg kan ikke tåle mælk. Hvordan får jeg fat i en liste over fødevarer fri for mælk ?
Der findes ikke lister over fødevarer, som er fri for mælk. Det er en særdeles stor opgave at lave udtømmende lister over fødevarer, som ikke indeholder bestemte ingredienser eller stoffer, bl.a. fordi producenterne løbende kan ændre på indholdet i deres varer. Så selv om der fandtes sådanne lister, ville du alligevel være nødt til at læse varedeklarationen fra gang til gang for at være på den sikre side.
 
EU har vedtaget nye regler, som betyder, at bl.a. mælk fremover altid skal deklareres. Du kan læse mere om reglerne via linket i højre side.
 
Kan mit barn tåle gede- eller fåremælk, når det har allergi over for komælk?
Nej. Proteinerne i ko-, gede- og fåremælk ligner hinanden så meget, at dit barn også vil reagere allergisk på gede- og fåremælk, hvis det har allergi over for komælk.


Content