Kort om overfølsomhed over for mad
Her får du en kort introduktion til emnet overfølsomhed
over for fødevarer. Du kan læse mere om på hjemmesiden i
øvrigt
Hvad er overfølsomhed over for mad?
Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de
spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk
helt almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne.
For at man kan tale om overfølsomhed over for mad skal
symptomerne
- optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle,
- forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise
fødevaren og
- komme tilbage, når man spiser fødevaren igen.
Når lægen kan påvise en reaktion fra immunsystemet på en bestemt
fødevare, kalder man det fødevareallergi (allergisk overfølsomhed).
Når der ikke er en reaktion fra immunsystemet, taler man om
ikke-allergisk overfølsomhed. I daglig tale skelner man ofte ikke
mellem ordene allergi og overfølsomhed.
Symptomer
Når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle,
opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra enten øjne,
næse, lunger, hud, mave-tarmkanal eller hjerte-karsystem.
I de fleste tilfælde viser symptomerne sig fra få minutter til
1-2 timer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle, men der
kan også gå længere tid. Symptomerne kan være alvorlige og
vedvarende, og der optræder ofte flere forskellige symptomer
samtidig.
Hvor mange er
overfølsomme?
Der findes endnu ingen præcise opgørelser over, hvor mange
der er overfølsomme over for mad. Det er især småbørn, som har
fødevareallergi. Man regner med, at ca. 5-7 procent af alle børn
får fødevareallergi, men mange vokser fra det.
Blandt voksne har ca. 1-2 procent fødevareallergi. Derudover
reagerer omkring 5 procent af alle voksne på mad i forbindelse med
pollenallergi – de såkaldte krydsreaktioner. Krydsreaktioner er den
mest almindelige fødevareallergi hos større børn og voksne. Fx får
mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte
nødder, frugter eller grøntsager. Symptomerne opstår, fordi kroppen
ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og
lignende stoffer i fødevarer.
Den såkaldt ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er sjældnere
end fødevareallergi. Til ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed hører
bl.a. overfølsomhed over for tilsætningsstoffer.
Dertil kommer op mod 5000 danskere med tarmsygdommen cøliaki,
som betyder, at de ikke kan tåle hvede, rug, byg og evt. havre.
Hvordan stilles diagnosen?
En blodprøve eller en priktest (allergitest) på
huden kan kun bruges til at støtte en formodning om allergi, men er
aldrig nok til at stille diagnosen ved fødevareoverfølsomhed.
Diagnosen kan først stilles endeligt ved at sammenholde
sygehistorien og testresultater med en diætperiode og
provokation.
Under diæten skal man undgå de mistænkte fødevarer eller
tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal man spise dem igen. Hvis
man er overfølsom over for fødevarer, vil symptomerne forsvinde
eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der foretages en
provokation.
Man skal normalt ikke selv prøve sig frem med særlige diæter.
Det bør gøres i samråd med lægen.
Behandling – mad og
medicin
Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede
overfølsomhed over for mad. Den eneste behandling er at lade være
med at spise den fødevare, som man ikke kan tåle. For at være
sikker på at undgå de fødevarer eller tilsætningsstoffer, man ikke
kan tåle, er det vigtigt at bruge varedeklarationerne.
Akutte symptomer på overfølsomhed over for mad kan behandles med
medicin.
Hvilke fødevarer giver ofte
symptomer?
Rundt om i verden har man forskellige spisevaner, og det kan
derfor være forskellige madvarer, der giver anledning til
fødevareoverfølsomhed. Det er proteinerne i maden, man reagerer
på.
I Danmark er mindre børn oftest allergiske over for mælk og æg.
Blandt unge og voksne reagerer mange på nødder, frugter og
grøntsager på grund af krydsreaktioner i forbindelse med
pollenallergi.
I det følgende er der en kort beskrivelse af allergi over for
forskellige fødevarer.
Mælk
Omkring 2 procent af alle børn udvikler overfølsomhed over
for komælk og er nødt til at undgå mælk, mejeriprodukter og mad,
som indeholder mælkeprotein. Mælkeallergi viser sig typisk
allerede, før barnet er et år, men de fleste vokser fra allergien
inden 3-årsalderen.
Børn med komælksallergi kan heller ikke tåle økologisk komælk
eller mælk fra andre dyr, fx gedemælk.
Æg
Man kan være allergisk over for forskellige proteiner i æg.
Nogle af proteinerne findes i blommen, men de vigtigste er i
hviden. Af praktiske grunde er man nødt til helt at undgå æg og
fødevarer med æg i, fordi man ikke kan være sikker på, at hvide og
blomme er adskilt fuldstændigt. De allergifremkaldende stoffer i
æggehviden ødelægges ikke, selv om ægget koges, bages eller
steges.
Er man allergisk over for æg, reagerer man også på æg fra andre
fugle, fx dueæg, kalkunæg, strudseæg og mågeæg, og man kan heller
ikke tåle økologiske æg.
Over halvdelen af børn med allergi over for æg, vokser fra
allergien, inden de fylder 5 år.
Kød
Allergiske reaktioner over for kød er meget sjældne. Dog
reagerer enkelte med mælkeallergi på okse- og kalvekød, og enkelte
med allergi over for æg får symptomer af kyllinge- og hønsekød.
Fisk
De fleste mennesker med fiskeallergi har allergi over for
næsten alle slags fisk. Fiskeallergi varer ofte hele livet.
Allergistofferne i fisk er meget varmestabile og ødelægges ikke
af kogning. Nogle gange kan dampen fra fisk, der koger, være nok
til at udløse et astma-anfald hos personer med fiskeallergi.
Skaldyr
Allergi over for skaldyr ses mest hos voksne. Skaldyr
er leddyr som rejer, hummere, jomfruhummere, krebs og krabber samt
bløddyr som blåmuslinger, østers, blæksprutter og snegle. Man kan
være allergisk over for både leddyr og bløddyr eller kun en af
grupperne.
Kornprodukter
Allergi over for korn er sjælden. Det er mest almindeligt
kun at have allergi over for én kornsort – oftest hvede. Man kan
også være allergisk over for rug, og i meget sjældne tilfælde over
for havre, majs, hirse, ris eller boghvede.
Ved sygdommen cøliaki ødelægges slimhinden i tarmen af proteinet
gluten, som findes i både hvede, rug og byg og måske havre. Cøliaki
er således ikke det samme som hvedeallergi.
Jordnødder (peanuts)
Allergi over for jordnødder var indtil for få år siden ikke
særlig kendt i Danmark, men opdages nu hos flere og flere, især
børn. En forklaring kan være, at det er blevet mere almindeligt at
spise jordnødder og fødevarer med jordnødder i, men også at man i
sundhedsvæsenet er blevet mere opmærksomme på denne
allergiform.
Ved jordnøddeallergi kan symptomerne være meget voldsomme, fx
svære astmaanfald og allergisk chok. Allergisk chok er en voldsom
og livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer. I
nogle tilfælde kan selv små mængder jordnødder give allergiske
reaktioner.
Jordnødden er en bælgfrugt. Ved allergi over for jordnød får
nogle derfor også allergiske symptomer, når de spiser andre
bælgfrugter, fx sojabønner, grønne ærter (specielt friske), bønner,
bønnespirer eller linser.
Soja
I Danmark er sojaallergi sjælden. Sojabønnen er en
bælgfrugt. Ved allergi over for soja får nogle derfor også
allergiske symptomer, når de spiser andre bælg frugter fx grønne
ærter, bønner, bønnespirer, linser og jordnødder.
Nødder (trænødder)
De fleste, der får symptomer, når de spiser nødder, fx
hasselnødder, har pollenallergi.Ved pollenallergi kan der nemlig
være en række fødevarer, som krydsreagerer med pollen.
Hvis man ikke kan tåle hasselnødder, kan man ofte heller ikke
tåle andre nødder fra træer, fx valnød og pistacie. Allergi over
for nødder er oftest en blivende allergi.
Frugt, grøntsager og
krydderier
Hvis man får symptomer, når man spiser bestemte frugter og
grøntsager, er der stor sandsynlighed for, at det skyldes
krydsreaktioner i forbindelse med pollenallergi.
Blandt mennesker med birkepollenallergi får op mod halvdelen
allergiske symptomer, når de spiser bestemte frugter, grøntsager og
nødder – hyppigt æbler og hasselnødder.
Ved allergi over for græs og bynke kan der også komme allergiske
symptomer, når man spiser bestemte frugter og grøntsager, men det
er ikke helt så almindeligt. I sjældne tilfælde kan også krydderier
og krydderurter give problemer.
30-80 procent af alle med latex-allergi får symptomer, når de
spiser bestemte frugter og grøntsager, hyppigst banan, avocado og
kiwi. Latex er naturgummi og bruges bl.a. i gummihandsker, balloner
og kondomer.
Tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer er bl.a. konserveringsstoffer,
farvestoffer og aromostoffer. De anvendes i fødevarer for bl.a. at
forlænge holdbarheden eller give maden en særlig farve, smag eller
konsistens.
Det er vanskeligt at undersøge for overfølsomhed over for
tilsætningsstoffer, fordi der findes så mange forskellige stoffer,
og fordi det kun er få mennesker, som er overfølsomme over for det
enkelte stof.
Hvis børn reagerer på farvestoffer, konserveringsstoffer eller
aromastoffer, er det oftest med forværring af eksem eller
nældefeber. Problemerne forsvinder næsten altid med alderen.